Avatar Master Guide: Våben i Republic Commando

Af:Snydekoder 4828 dage siden i Spilforum      

*_Ophavsret (copyright)_* © Denne guide er skrevet af Darth Master og personligt givet til Snyd.dk. Det er kun tilladt at kopiere og lave print af den til personlig brug. Enhver offentlig publicering af denne guide er kun lovlig med tilladelse fra skribenten og Snyd.dk. Darth Master 2011 NOTE! Før du begynder at læse min korte guide, så vil jeg starte med at understrege noget meget vigtigt: *_Ophavsret (copyright)_* ©

Denne guide er skrevet af Darth Master og personligt givet til Snyd.dk. Det er kun tilladt at kopiere og lave print af den til personlig brug. Enhver offentlig publicering af denne guide er kun lovlig med tilladelse fra skribenten og Snyd.dk.

Darth Master 2011

NOTE!

Før du begynder at læse min korte guide, så vil jeg starte med at understrege noget meget vigtigt: Dette er IKKE en mester-guide i den forstand, at jeg betragter mig som en slags spil-guru som kender alle tips og tricks. Grunden til at titlen hedder ”Master-guide” er ganske enkelt fordi mit brugernavn er Darth Master. Jeg har overvejet at lave flere små guides til diverse spil og de vil altså også starte med ”Master-guide til…”, men det har intet at gøre med, at jeg betragter mig som den ultimative ekspert på noget som helst!

*Republic Commando?*
Hvad er Republic Commando? RC er et teambased First Person Shooter Game, der foregår i Star Wars universet. I rollen som en elite klon-commando leder skal du guide dit team gennem klonkrigenes strabadser. Det er din opgave at løse opgaver for Republikkens Grand Army på en hurtig og effektiv måde samtidigt med at du sørger for at du og dit hold overlever horderne af fjender.

*Forventninger*
Den følgende guide har til hensigt at skabe et overblik over de våben man kan finde og bruge i Republic Commando. Multiplayerdelen mangler desværre nogle våben og kan kun findes i singleplayerdelen. Guiden er baseret på mine ”erfaringer” fra både multiplayer- og singleplayerdelene. Ideen er at beskrive hvilke våben der brugbare i forskellige situationer samt sammenligne deres brugbarhed indbyrdes. Brugen af våben er altid åben for fortolkning. Dette er blot baseret på min erfaring.
Jeg forventer ikke at mange stadig spiller RC især ikke her i Danmark, men når jeg alligevel har været på forskellige servere, så er der stadig en del ude i verden, som spiller det. For mit vedkommende er 80% af dem tyskere(…??). Alligevel synes jeg det har været sjovt at skrive en kort guide og det er helt sikkert noget jeg vil forsøge igen med andre spil. God fornøjelse. 

*_Attachments_*

I Republic Commando er hver commando udstyret med DC-17m Rifle (se nedenunder). Det er et utroligt fleksibelt våben, der kan skiftes til både at være en Sniper Rifle og et Anti-Armor våben. I singleplayerdelen kommer dette udtryk ved at en commando kan have op til 5 våben i sit arsenal. 3 forskellige til sin standard Rifle, en gun til sidearmen og et ekstra våben ved siden af (ex.Wookie Bowcaster). I multiplayerdelen er dette ikke så vigtigt. Her er standarden en DC-17 + DC-15s Side Arm Blaster og man skifter derefter sit våben ud efter som man finder nye i banen. Bemærk at man af uransagelige årsager kun kan tage 2 våben med af gangen i multiplayerdelen.

*DC-17m Modifiable Blaster Rifle*
Standard Riflen. DC-17 er den rifle alle commandos er udstyret med. Simpel og effektiv mod de fleste fjender og man løber sjældent tør for ammunition. Den er ikke specielt mere effektiv i nærkamp som den er på længere skudafstand, men den er en sikker skanse at falde tilbage på.

Singleplayer
Våbenet du vil bruge allermest. Effektiv mod droids, men knap så stærk mod Trandoshans. Man løber sjældent tør for ammunition og det er derfor ikke nødvendigt at give megen tanke på at spare på krudtet.

Multiplayer
Standardvåben, hvis man vælger at være commando. Fungerer både i nærkamp og ildkamp som et udmærket våben. En erfaren multiplayer commando kan i praksis klare sig alene med kun dette våben eftersom det sjældent løber tør for ammunition. Hvis din ære heller ikke kan klare at blive tilskrevet ”noob” hele tiden, så hold dig til dette våben…

*Sniper Attachment*
Hvis man bare har lidt forstand på våben I FPS-spil, så ved man også hvor effektivt en snigskytte-riffel kan være. Jeg har for længst stoppet med at tælle de antal gange jeg er blevet nedlagt af dygtige snigskyttere i alle former for FPS-spil. Republic Commando er ingen undtagelse. Sniper-riflen er det ultimative langdistance våben og bruges derfor ofte hvis man ser en intet anende fjende på lang afstand. Aim and shoot og et headshot slutter dit liv på stedet.

Singleplayer
Sniper Attachment kan bruges effektivt mod alle fjender. Det begrænsede antal skud på 20 og den store mangel på ny ammuntion gør dog man bør spare våbnet til de såkaldte Superbattle-droids. Det er spild af krudt at bruge på de mindre droids og de er ikke særlig effektive mod Droidekas, hvor skjoldet blot tager kraften ud af alle skuddene. Sigt efter den røde plet på Superdroids’ene og 2-3 skud vil være nok til at nedlægge dem.

Multiplayer
Det store spørgsmål blandt mange gennemsnits FPS-multiplayer spillere er nok: ”Hvordan i hede hulende bliver nogle mennesker så gode til at bruge sniper-rifflen i multiplayermode??”
Jeg kan desværre ikke givet svaret, men blot sige at øvelse gør mester. Sniper-riffelens logik siger at den skal bruges på lang afstand, men siden den gør så meget skade har nogle spillere fundet den uhyre effektiv som et nærkamps våben. Alligevel vil jeg ikke anbefale nye spillere at bruge våbenet til nærkamp. Hvis man ikke har trænet (jeg skal ikke kunne sige hvor meget), så ender man som regel med at blive nedlagt med et par velrettet melee-attacks eller et par hurtige skud, blot fordi man ikke kunne ramme en modstander på en halv meters afstand.

*Anti-Armour Attachment*
Anti-armour-våbenet er din normale grenade-launcher. Pakket med en eksplosiv granat og hurtig lade tid, så er dette våben blandt de mest effektive i Republic Commando. Våbenet kan kun holde på en granat pr. skud, men man kan have op til 4 granater på sig. Det er dog ikke det større problem eftersom lade tiden er forholdsvis kort.

Singleplayer
Ligesom sniper-riffelen, så er ammunition ikke altid tilgængeligt. Det vil sige at man bør spare på skuddene til man møder nogle af lidt hårdere modstandere. AA bruges som standard mod Spiderdroids og superbattle-droids, hvor den sidste i den grad bukker under for AA’en. Eftersom Spiderdroids er sjældne og først rigtig begynder at forekomme i de sidste missioner, så bør man bruge dem udelukkende mod superbattle-droids eller mod Grievous irriterende MagnaGuards.

Multiplayer
Måske det allerbedste våben I multiplayerdelen. Fordi den gør så meget skade og kan lades hurtigt, så vil få kunne stå distancen, når de er blevet ramt af 2 AA-skud. Hvis du rammer lige på med et enkelt skud, så sendes de til helvedet på stedet. Er man ny bør man princippet straks søge våbenet, men vær beredt. Mange betragter det som ynkeligt at bruge ”overpowered” våben og AA betragtes som det ultimative ”noob”-våben i Republic Commando-kredse. Nogle vil slet ikke se det på deres servere og du kan risikere at blive sparket ud. Men hell, de kan jo bare bruge våbenet selv…

*_Secondary Weapons_*
Under denne kategori ligger alle våben, der ikke er kobles til DC-17 riffelen. Ved siden af DC-15 blasteren, som er den typiske pistol, så er der våben fra Trandoshans og Geonosians.

*DC-15s Side Arm Blaster*
Din typiske ”standard gun” som man altid kan falde tilbage på hvis alt andet fejler…og jeg mener hvis alt andet fejler! Våbenet bruger ingen ammunition, men skal i stedet bruge tid på at lade op igen efter 8-9 hurtige skud. De få skud den kan producere i streg og den forholdsvis lange lade tid, gør at man kun bør bruge DC-15’eren som sidste udvej.

Singleplayer
DC-15’eren er ikke just et effektivt våben mod hverken trandoshans eller geonosians. Selv mod droids har den kun en vis effektivitet mod battledroids. Mod større droids er det rent selvmord at bruge den. Eftersom man ofte finder nok ammution til sine mere effektive våben er det sjældent man får brug for blasteren og det er derfor kun i få desperate områder af singleplayerdelen at våbenet bruges.

Multiplayer
I multiplayerdelen har blasteren en anden rolle end regulær skydevåben. Det er muligt at nedlægge modstandere med blasteren, især hvis man går efter et headshot. 4-5 skud mod hovedet er rigeligt til at lægge modstanderen ned. Problemet er at man også skal ramme og hvis skuddene misser, så står man håbløst blottet over for blot DC-17 riffelen. Fordelen ved blasteren er den hurtighed man opnår. Faktisk er man så markant hurtigere med blaster at man sommetider kan løbe fra modstandere. Denne hurtighed gør det oplagt at vælge våbenet, når man hurtigt vil have fat på de gode våben. En anden strategi er at bruge den som et psykologisk redskab til at narre fjenden med. Modstanderen vil måske tro at man er løbet tør for ammunition og begynde at skyde efter en. I virkeligheden har man dog taget en Missile Launcher som sit andet våben og modstanderen opdager intet før du har blæst ham i stykker…

*ACP Array Gun*
Alle FPS-spil med respekt for sig selv har en shotgun og Republic Commando er ingen undtagelse. I denne sammenhæng er det dog overraskende nok ikke heltenes opfindelse, men et Trandoshan speciale at gå rundt med et dødeligt ”nærkamps” våben. ACP’eren er uhyggelig dødelig tæt på og et enkelt Headshot sender dig til de evige klonmarker. Ligesom med andre former for Shotguns er dens styrke primært i tæt ildkamp og på længere afstande er den ofte ubrugelig. De fleste bruger den også i kombination med et langdistance våben.

Singleplayer
Trandoshans er de eneste fjender, der bruger våbenet, men ofte finder man dem i lukkede og tætte omgivelser, hvilket gør det muligt at udnytte ACP’erens styrke til fulde. Heldigvis er Trandoshans ikke særlige gode skytter og hvis man holder sig på afstand, så bliver de nemt nedlagt. ACP’eren er rigtig stærk mod organiske væsner, men knap så effektiv mod droids. Det skyldes at våbenet ikke skyder med laser, men med projektiler. Den er dog et rigtigt godt supplement til DC-17’eren fordi den er mere effektiv mod trando-scum og organiske væsner. Når de løber lige mod dig, så sigt efter maven og hop. Det resultere ofte i direkte headshots.

Multiplayer
ACP’eren er et af de mest brugte våben i RC’s multiplayer-mode. Fordi den gør så meget i skade tæt på, så vælger mange at snuppe våbenet og forsøge at komme bagfra mod uvidende modstandere. Som allerede nævnt, er et skud mod hovedet nok til at nedlægge hvem som helst og møder man en modstander, der elsker shotguns, så bliv på afstand! En anden styrke ved ACP’eren er at man ikke behøver at lade våbenet helt før man kan bruge det. Det betyder at hvis man er midt i at lægge ny ammunition i ACP’eren og der pludselig springer en modstander ind foran og begynder at plaffe løs, så kan man skyde med det samme uden at man skal justere våbenet.. Ikke desto mindre har selv stærke våben en svaghed og man ikke udelukke det faktum, at de fleste nedlæggelser af modstandere med Shotguns kommer fra fjender, der skyder dig på lang afstand.

*Elite Beam Weapon*
Et bizart, men alligevel interessant våben. Elite Beam Weapon (EBW) findes kun blandt Elite Geonosians og er et virkeligt irriterende våben at blive ramt af. EBW’eren skyder med en brændende og dødelig stråle, der kan smelte en hvilken som helst fjende.

Singleplayer
Geonosian Warriors er farlige fjender i RC, men deres elite krigere er om end endnu giftigere. Først og fremmest flyver de hele tiden og fordi de holder sig i luften hele tiden, så har de et konstant overblik over slagmarken…nå ja, og så har de EBW’eren. Når du støder på elite krigerne, så søg dækning hurtigst muligt. EBW’eren brænder hurtigt igennem de skjold og bliver du først ramt uden skjold, så kan du godt vinke farvel. Heldigvis er det også muligt selv at bruge den. Laseren er mest effektiv mod organiske væsner og eftersom det kun er Geonosians der har våbenet, så er det også mod Geonosians, at du med størst sandsynlighed vil bruge våbenet. Den er nogenlunde okay mod droids, men taget i betragning af at man hurtigt løber tør for ammunition (energi), så bruges den bedst mod organiske fjender.

Multiplayer
Elite Beam Weapons er ikke tilgængelig i Multiplayerdelen, hvilket selvfølgelig er en skam eftersom det er et interessant våben.

*Wookie Homing Rocket Launcher*
Wookiere er gode håndværkere og med deres egen hjemmelavet Bazooka, så er der vist ingen tvivl. Wookie Homing Rocket Launcher (WHRL) er det mest kraftfulde våben af alle. I princippet behøver den ikke lade, men der er alligevel en kort pause mellem hvert skud, fordi våbenet lige skal justere sig selv. Derudover kan man holde aftrækkeren nede og hvis man får ordentlig sigte på en fjende, så vil raketten være målsøgende. Lige på og hårdt, kun de færreste overlever at blive ramt af en WHRL-raket.

Singleplayer
Fås kun på Kashyyyk og oftes kun når noget stort skal springes i luften, som eksempelvis Spiderdroids. Den er selvfølgelig brugbar mod alle former for fjender, men undgå at skyde efter hurtige fjender, der går efter nærkamp (ex. Magnaguards, Geonosian elites).

Multiplayer
Man kan ofte sammenligne AA’eren med WHRL’eren, fordi de begge har en større eksplosions radius end andre våben, men hvor AA’eren er hurtig og praktisk, så er bevægeligheden med WHRL’eren meget lille. Fordi man bevæger sig langsommere er man derfor også mere sårbar over for granater. Hvis man kombinere det med at eksplosionsradiusens er stor, hvilket gør det umenneskeligt svært ikke at blæse sig selv i luften i tætte omgivelser, så vil de fleste nok foretrække AA’eren. Alligevel må man ikke glemme WHRL’eren gør alle mest skade på sine omgivelser og at den målsøgende funktion ofte kan snyde modstandere, der tror at de nemt kan undvige raketterne.

*LJ50 Concussion Rifle*
Et lidt specielt våben. Skal man placere den i en bestemt kategori, så vil den nok komme ind under samme område som AA’eren og WHRL’eren. Det anderledes ved denne riffel er, at dens skud udsender en ødelæggende bølge, når den rammer en fast overflade (fjender, vægge, etc.). Rammes man direkte af den, så er det sjældent man overlever.

Singleplayer
Concussion Riffelen er faktisk et af de sjældne våben i Singleplayerdelen og bruges kun af Trandoshans. Våbenet er specielt effektivt mod organiske væsner, men fordi den kun kan rumme op til 10 skud på en gang og fordi ammunition er næsten ikke eksisterende, så har den sjælden langsigtet værdi i missionerne. Hvis man får fat i den, så tøv ikke med at bruge den, der er andre mere brugbare våben på længere sigt.

Multiplayer
Hvor Concussion Riffelen i Singleplayer-mode er relativ sjælden, så er den et hyppig brugt våben i Multiplayer, fordi man igen og igen kan finde friske forsyninger af ammunition. Styrken ved våbenet er dets evne til at gøre skade omkring sig, når den rammer vægge eller gulve. Modstanderen vil derfor ikke altid kunne vige uden om skuddene og på samme tid undgå at blive skadet. Et uhyre effektivt våben i multiplayer-mode.

*Accelerated Charged Particle Repeater Gun*
Trandoshan standardvåben. Den fungerer på mange måder som DC-17’eren, men mangler den samme præcision og effektivitet.

Singleplayer
ACPRG’eren findes ofte hvor man møder trandoshan slavers. Den er sjældent værd at snuppe, fordi den for det første ikke har samme præcision som DC-17’eren og for det andet så er den håbløs ineffektiv mod droids. Selv mod trandoshans viser den sig ikke at have den store effekt. Brug den kun hvis alt andet fejler og selv hvis det er tilfældet, så brug hellere DC-15 blasteren.

Multiplayer
Hvis man vælger at være trandoshan som standard profil i multiplayermode eller bliver sat som trandoshan i Team-mode, så er dette standardvåbenet. Ærgeligt nok er ACPRG’eren ikke blevet optimeret på nogen måde i multiplayermode. Det vil sige, at man som trandoshan bør skynde sig at skifte våben så hurtigt som muligt. Det i sig selv er nok til, at de fleste vælger at spille som commando og ikke trandoshan.

*LS-150 Heavy ACP Repeater Gun*
Dette våben er ACPRG’eren storebror. Og det er noget af en big bad big brother! LS-150’eren er i princippet et omvandrende maskingevær, der nedlægger alt der står på dens vej. Uheldigvis er den ligesom mange andre tunge våben hæmmende for dine bevægelsesmuligheder og man er derfor ofte et nemt offer for en vildfarende granat…

Singleplayer
Kun specielle elite trandoshans har adgang til dette våben og heldigvis for det! Hvis man møder en trando med dette våben, så falder en af dine team kammerater som regel før man får nedlagt ham. LS-150’eren er klart et af de mest effektive våben mod organiske fjender i Singleplayerdelen, fordi fjenderne er for dumme til at fatte at enkelte effektive granater kan være rigtig generende for indehaveren af LS-150’eren. Som nævnt, er våbenet bedst mod organiske væsner og hovedsagligt mod trandoshans. Mod droids er de knap så stærke, fordi det er et projektilvåben.

Multiplayer
I multiplayer er våbenet meget effektivt, men langt de fleste forstår den begrænsende mobilitet, som den også forårsager. Ofte vil modstanderne kaste granater efter brugere af LS-150’eren og ofte vil de gøre stor skade, fordi man ikke kan nå at komme væk. Den er derfor mest velegnet til bagholdsangreb, hvor modstanderen ikke opdager at han bliver beskudt før det er forsent.

*Wookie Bowcaster*
Wookiernes eget hjemmelavet våben. I Republic Commando har Bowcaster’en, udover at fungere som et tryk-flere-gange-på-aftrækkeren-våben og have skud der reflektere på vægge, 2 funktioner. Først kan man ved at holde musen nede øge skuddets kraft betragteligt og for det andet har Bowcaster’en et sigte, der gør at den kan bruges som sniper. Et solidt våben i Singleplayerdelen, men knap så effektivt i Multiplayerdelen.

Singleplayer
Wookie Bowcaster’en er kun tilgængelig i sidste del af Singleplayer missionerne og sjovt nok foregår den på wookiernes hjemplanet Kashyyyk. Bowcasteren er ikke meget effektiv mod droids, selv ikke engang normale battledroids. I stedet fungerer den udmærket mod trandoshans. To løse skud kan nogle gange være nok til at nedlægge en trandoshan, men man opnår de bedste resultater ved at holde aftrækkeren nede og derved øget skuddets kraft (det koster til gengæld ekstra ammo). Ammunitionen er sparsom og eftersom den ikke er noget værd mod droids og skal bruge en del skud på at nedlægge 3-4 trandoshans, så bliver den aldrig en af mine favoritvåben.

Multiplayer
Hvor man i Singleplayerdelen kunne bruge Wookie Bowcasteren mod langsomme trandoshans, så er Bowcasteren ikke meget værd i Multiplayer. Eftersom våbenet kun skyde et skud af gangen og egentlig heller ikke gør så meget i skade, så er det de færreste der bruger Bowcasteren. Mange spillere kan blot springe frem og tilbage uden at blive ramt. Kikkert funktionen har heller ikke den store indvirkning, fordi sniperiffelen er mere effektiv. Næstefter ACPRG’eren, så er dette våben nok det mindst brugbare i Multiplayer-mode.

*_Detonators_*

*Thermal Detonator*
Standard-granaten, der er brugbar til alle formål. Bruges især til at få fjenden ud af sit skjulested eller hvis han er gået i dækning bag et par barrikade af en art.

Singleplayer
Siden Thermal Detonators er standard, så har man den i alle missionerne. Den er effektiv mod alle slags fjender. Trandoshans har også fundet ud af at den virker fint mod commandos og vil gøre brug af dem mod dit team. Vær på vagt!

Multiplayer
Alle spillere starter med 2 thermal detonators og mange gør også hurtigt brug af dem. Det er dog bedst hvis man venter med at bruge dem til de rette situationer. Eksempelvis er det smart at kaste dem mod murer/vægge så modstanderen er nød til at kalkulere en ekstra gang om hvor han skal bevæge sig hen. Nogle steder kræver at man går i ”crouch” for at kunne bevæge sig ind i smalle gange, det betyder at man er svag over for en præcis kastet granat. Ser man to andre spillere kæmpe mod hinanden, så kan et par velkastet granater skabe kaos og muligvis nedlægge dem begge.

*EC Detonator*
EC Detonatoren producere et elektrisk chok til sine omgivelser, kortslutter droids og lammer organiske væsner.

Singleplayer
I Singleplayer-mode er EC’eren mest beregnet til at nedlægge droids. Kaster man den midt i en gruppe battledroids, så kortslutter de og falder sammen/eksplodere. De kan også bruges i en mere effektiv kombination med Thermal Detonatoren mod Superbattle-droids. En EC’ere vil lamme en SD og du kan kaste en Thermal Detonator til at gør kraftig skade på den eller du kan blot skyde på den imens den er lammet. EC’eren er også hovedvåbnet mod Droidekas. Hvis en Droideka bliver ramt af en EC Detonator, så bliver den lammet, men mister også hele sit skjold, hvilket gør det nemt at nedlægge den. EC’eren fungere også mod organiske væsner, men hæmmer mere end gør skade. Alligevel skal man passe på ikke at komme for tæt på detonations punktet, for ens eget skjold ryger hurtigt.

Multiplayer
Eftersom man ikke kan være en eller anden form for droid i Multiplayer-mode kan man hurtig fristes til at tro at den er ubrugelig. Det er den dog langt fra og snarere tværtimod. Bliver man ramt af en EC’er, så hæmmes ens eget udsyn drastisk og gør dig til et nemt offer. Ved siden af bliver elektrochoket også hængende og gør skade indtil den forsvinder. Hvor lang tid den bliver hængende er afhængig af hvor tæt man var på detonationspunktet. Stod man midt i det, så kan den blive der rigtig længe, hvilket ofte forårsager døden…
Hvis du ser en lille gruppe modstandere, der kæmper mod hinanden, så kast en EC Detonator ind i gruppen og se dem løbe ”skrigende” rundt i håbet om at kaste elektrochoket af sig.

*Sonic Detonator*
Opfundet af Geonosianerne og kan være et giftigt våben hvis det rammer præcist. Ved detonation skaber den en ødelæggende lydbølge, der gør voldsom skade. Det der gør SD’eren anderledes er at den ikke nødvendigvis detonere hvis den rammer overflader. I stedet sætter den sig fast og detonere efter 5-7 sekunder eller hvis man skyder på den.

Singleplayer
Sonic Detonatoren er mest brugbar mod fjender, der er langt væk eller mere specifikt mod battledroids, superbattle-droids og evt. trandoshans. Herudover er den også udmærket mod Grievous Magnaguards Den er ineffektiv mod Droidekas, (hvor skjoldet blot tager alt skaden) geonosian warriors (SD’eren er et selvmordsvåben i nærkamp) og elite trandoshans (medmindre man kan ramme dem mens de flyver…).

Multiplayer
I multiplayer-mode er SD’eren en blandet fornøjelse. På den ene side gør den utrolig meget skade hvis man ramme præcist med den. På den anden side, så vil en del kampe være nærkampe og her er de langt fra brugbare. Det er sikkert en smagssag, men jeg bruger mere TD’ere end Sonic Detonators og det er hovedsagligt fordi de er mere fleksible (ex. Hvis den rammer en mur, så ryger den tilbage, mens SD’ere sidder fast).

*Flashbug Detonator*
Min favorit granat. Flashbug Detonatoren (FD) er din Flashbang Granat, der blænder synet på alle med øjne. Det siger sig selv, at de derfor ikke effektive mod droids. Til gengæld er de uhyre effektive mod alle organiske fjender. Inklusiv dig selv. Det siger sig selv at bliver man blændet af sin egen FD’ere bør man hurtigst muligt søge dækning…

Singleplayer
Den simple strategi med FD’eren er: 1) Kast granat (helst foran så mange fjender som muligt) 2) Plaf de blændet fjender i smadder. Hvis man er ved at blive overvældet af geonosians eller trandoshans, så kan den også bruges som nødudgang idet et hurtigt blizt får alle fjender til at stå stille, fordi det svirer i øjenene. Som en advarsel skal man lige huske at kigge den modsatte vej af, hvor man kaster ellers bliver man også blændet.

Multiplayer
Ikke tilgængelig! Hvilket er virkelig ærgerligt. Det kunne ellers have skabt interessante dueller med blændet modstandere.

*_Credits_*

Skribenten: Ja, det må jo være mig: Darth Master!

Snyd.dk: For at ville tage imod denne guide. Tak for det!

Korrekturlæseren: Min anonyme korrekturlæser, som forhåbentligt har taget de værste stavefejl.

Lucasarts: For at have produceret en anderledes Star Wars oplevelse end den vi normalt oplever med lyssværd og jedier. :Godt: