Avatar Garry's Mod - Guide til installation af addons!

Af:Snydekoder 5178 dage siden i Spilforum      

I denne guide forklarer jeg hvordan man installerer addons til spillet *Garry's Mod*. Nede i bunden af denne guide, er der lagt 2 film ind, hvor jeg med dansk tale forklarer det hele på film.Vær venlig at gennemgå alle nedenstående trin, for at undgå fejltagelser.* Start med at forsikre, at du har installeret *Garry's Mod*, samt et tilhørende *Source-spil* på *STEAM*.* Gå derefter ind på følgende I denne guide forklarer jeg hvordan man installerer addons til spillet *Garry's Mod*. Nede i bunden af denne guide, er der lagt 2 film ind, hvor jeg med dansk tale forklarer det hele på film.

Vær venlig at gennemgå alle nedenstående trin, for at undgå fejltagelser.

* Start med at forsikre, at du har installeret *Garry's Mod*, samt et tilhørende *Source-spil* på *STEAM*.


* Gå derefter ind på følgende hjemmeside: *garrysmod.org - Garry's Mod Related Files! (http://www.garrysmod.org)*

Ovenstående hjemmeside indeholder flere tusinde *addons*, *baner*, *lydfiler*, *gamemodes*, m.m.
Garrysmod.org er den officielle hjemmeside for addons, til Garry's Mod. Hjemmesiden bliver vedligholdt af skaberne af Garry's Mod, samt frivillige moderatore. De gør et stort arbejde ud af at forsikre at filer på hjemmesiden ikke indeholder virusser, samt anden form for malware(Skadelig software).



* Find et addon inde på garrysmod.org - Garry's Mod Related Files! (http://www.garrysmod.org) , som du ønsker at benytte dig af.
* *Brug* *søgefeltet* på højre del af siden, til at specificere hvilket addon du leder efter.

På garrysmod.org - Garry's Mod Related Files! (http://www.garrysmod.org) 's forside, kan du *se og hente populære addons/baner/gamemodes/m.m.*. Populære addons er de addons der på kortest tid har samlet det største antal downloads sammen. Med andre ord - Nye addons som der er mange der henter.


* Når du har fundet det addon du godt kunne tænke dig at benytte dig af, trykker du på den, på listen.

Du kan også læse lidt om det addon du har klikket på, i tekst-boksen nedenunder billederne. Der vil ofte stå hvad addonet kan bruges til, hvordan man installerer det, hvem der har lavet det, osv.



* Derefter trykker du på en af de 3 knapper, med navnene: *Download Mirror #*.

Hvilken en du vælger at trykke på, er ligegyldigt. Grunden til at der er 3 knapper, er fordi hver knap hører til forskellige servere/hosts som du kan hente filen fra. Uanset hvilken du trykker på, er det den samme fil du henter.



* Nu burde du have hentet filen. Find filen du hentede, og pak den ud på skrivebordet eller et andet sted som du kan huske, med et .zip-udpaknings program, så som WinRar, WinZip, 7zip, osv.
Personligt benytter jeg mig af WinRar, da det understøtter udpakning samt komprimering af mange forskellige slags filtyper.*Links til forskellige udpaknings-programmer:*
Download *WinRar*(På Dansk): Tryk Her! (http://rarlab.com/rar/wrar391dk.exe)
Download *WinZip*: Tryk Her! (http://www.winzip.com/downauto.cgi?o=1&file=http://download2.winzip.com/winzip140.exe&email=your%20email&er=f)
Download *7-zip*: Tryk Her! (http://downloads.sourceforge.net/sevenzip/7z465.exe)


* Når du har udpakket det, skal du kopiere/klippe den mappe du pakkede ud.
Find derefter din Steam mappe, ved at gå ind på følgende placering: *C:ProgrammerSteamsteamappsMAPPE MED DIT BRUGERNAVNgarrysmodgarrysmodaddons*

Hvis du ikke kan tyde ovenstående, kan du blot gøre følgende: Gå ind i *Denne Computer/Computer* -> Dobbelt-klik på *Lokal Disk (C:) *eller *OS (C:)* eller *(C:)* eller hvilket andet navn du nu måtte have angivet dit lokal drev til. Dobbelt-klik derefter på *Programmer* -> Find mappen med navnet *Steam* og dobbelt-klik på den. Gå ind i mappen *steamapps* derefter *mappen der har samme navn som dit STEAM brugernavn/login-navn*. Dobbelt-klik på *garrysmod *derefter vil du se at der inde i denne mappe, er endnu en mappe der hedder *garrysmod*, dobbelt-klik på den. Som sidste trin, skal du finde mappen *Addons* og gå ind i den.

Som standard vil Steam mappen være placeret på Lokal drevet *(C:)*, på følgende placering: *C:ProgrammerSteam*

Hvis du har flyttet Steam mappen manuelt, eller angivet en anderledes placering af Steam mappen, under installationen af Steam, kan jeg desværre ikke udpege hvor den kunne være placeret.

*OBS: Programmer *kan hos nogle hedde bl.a. *Program Files*, *Programmer (x86)*, *Programmer(x64)* m.fl.

*Bemærk:* Hvis mappen som du udpakkede tidligere hedder ''*Addons*'', bedes du gå ind i den mappe, og kopiere selve mappen/mapperne derinde, og gå til ovenstående destination.



* Hvis du har hentet en/et gamemode/lydfil/bane, skal de ind og lægge under de respektive mapper, som oplyst herunder:
*
Gamemodes*: Skal ligge i mappen ''*gamemodes*''. Mappen ''*gamemodes*'' ligger i samme mappe, hvor du også finder ''*Addons*''-mappen.

*Lydfil(er): *Skal ligge i mappen ''*sound*''. Mappen ''*sound*'' ligger i samme mappe, hvor du også finder ''*gamemodes*'' samt ''*Addons*''-mappen.

*Baner/Maps: *Skal ligge i mappen ''*maps*''. Mappen ''*maps*'' ligger i samme mappe, hvor du også finder ''*sound*'', ''*gamemodes*'' samt ''*Addons*''-mappen.*Bemærk:* Nogle gange kan du godt komme ud for, at ovenstående filer også skal ligge i ''*Addons*''-mappen. Hvis dette er tilfældet, vil det næsten altid stå oplyst enten på Search Results for "garrymod.org" (http://www.garrymod.org), hvor du hentede det, eller i den pakke som du hentede(I form af et ''Readme''-tekstdokument, eller lignende). Hvis der ikke står nogle oplysninger omkring dette, skal de som standard altid ind og ligge i deres respektive mapper: *gamemodes*, *maps* og *sound*.
Er du i tvivl, er du også velkommen til at give os et link til det specifikke addon, og så kan vi undersøge det nærmere for dig.


* Det var i store træk det du behøvede at gøre. Sidste trin er nu, at starte spillet ''*Garry's Mod*''.
Når du har startet spillet, og lavet en ny bane i *Single Player*, skal du holde ''*Q*'' nede, for at få menuerne frem. Alt afhængigt af hvilket slags addon du har hentet, vil det i 98% af tilfældene komme til at ligge under fanerne ''*Weapons*'' - ''*Vehicles*'' - ''*Entities*'' eller ''*Tools*''. Hvis du f.eks. henter et addon som ''Wiremod'' eller ''PCMod'', vil det ligge som en seperat fane, ved siden af fanerne ''*Tools*'' - ''*Post Processing*'' - ''*Utilities*'' og ''*Options*''.

Har du problemer med dine addons, så prøv at gå igennem de foregående trin igen. Tjek derudover, om der muligvis er blevet udgivet nogle oplysninger om hvordan man installerer det specifikke addon, der hvor du hentede det fra, eller i den pakke du hentede(I form af et ''Readme''-tekstdokument eller lignende).
Slår alt fejl, kan du også spørge os om hjælp. For at vi kan forsikre dig den bedst mulige hjælp, bedes du vedlægge et link til det specifikke addon, fortælle os hvad du præcist har gjort, trin for trin, eller hvis det er nogle af de ovenstående trin du sidder fast ved, kan du også oplyse det.

*Bemærk:* Det er ikke alle addons du kan bruge i Multiplayer, på andre servere. Ejerne af de individuelle servere, har angivet hvilke addons man kan bruge på deres server, og ofte vil du kunne se dette på serverens navn. Hvis du er ude af stand til at bruge eller finde dit addon, når du er inde på en server over multiplayer, så er det fordi at den specifikke server ikke understøtter det addon du har hentet. Hvis du ønsker at dit/dine addons bliver understøttet på den server du er på, kan du forsøge at kontakte ejeren af serveren, eller en anden admin. Men forvent dog ikke at de umiddelbart vil understøtte dine addons, da de er strikse med det, på mange servere.

Nogle gange kræver bestemte servere også, at man henter bestemte addons, for at kunne tage del i de ting og sager som andre folk laver på serveren. Hvis dette er tilfældet, vil det stå oplyst når man går ind på en server.


Her er 2 film, der dækker helt/delvist dækker over ovenstående trin:
YouTube- Garry's Mod - Hvordan man installerer addons (Del 1 af 2) - PC
YouTube- Garry's Mod - Hvordan man installerer addons (Del 2 af 2) - PC
Jeg vil på et senere tidspunkt lave en guide til, hvordan man installerer Wiremod, både med tale(I en film) samt på tekst, i denne tråd.

Derudover vil jeg også lave en guide til, hvordan man benytter sig af SVN-programmer, til automatisk at opdatere nogle af sine addons(Dem der understøtter det), uden at skulle tænke på at man manuelt skal hente opdateringer på garrysmod.org - Garry's Mod Related Files! (http://www.garrysmod.org)

Så bliv hængende de næste dages tid! :)

Dette indlæg er blevet redigeret for stavefejl, o.a. Mere detaljerede vejledninger, samt et bedre layout er blevet dannet. Dette indlæg har mathias66 fuld kredit for at have lavet. Som moderator er det ikke mit job at tage kredit for hvad jeg laver, da jeg er her for at hjælpe andre.
-*Taizun

PS: *Hvis du opdager, at der er fejl i guiden, så som stavefejl, forkert vejledning, osv. så giv venligst besked i denne tråd.